Kanalgave februar måned
Udgivet: 31 januar, 2026Du kan få FRI hele februar måned.

Månedens kanalgave i februar: TV 2 Fri
I februar kan du se masser af inspirerende livsstilsprogrammer på TV 2 Fri.
TV 2 Fri er kanalen, som hylder det gode liv – og dem, som nyder det. Her finder du inspirerende livsstilsprogrammer med passionerede personligheder, som deler ud af deres viden, glæde og gåpåmod. Kanalen omfavner livsnyderne og byder på underholdende, jordnært og humoristisk indhold i en uformel tone.
Højdepunkter i februar
Sæt pris på Danmark
Hans Pilgaard er tilbage i rollen som rejseguide, når han i en ny sæson tager kendte danskere med rundt i Danmark og udfordrer dem i at gætte prisen på oplevelser.
Kandiskuren
200 livekoncerter om året og et showbizz liv levet på landevejen, har udfordret helbredet hos Danmarks største Dansk Top ikon, Kandisforsanger Johnny Hansen. For at vinde kampen for sundheden inviterer Johnny sammen med professor og læge Bente Klarlund flere hundrede kandisfans med på Kandiskur. De vil nemlig undersøge, hvordan usunde vaner kan veksles til fællessang, livsglæde og endorfiner.
Krejlerkongen
Glæd dig til nye afsnit, hvor kendte danskere dyster i prisen på Lasse Rimmers krejlerfund. I sæson 21 er der ekstra meget på spil for holdkaptajnerne, for de kæmper nemlig om titlen som sæsonens bedste holdkaptajn.
Værkstedet UK, sæson 10
Et hold af Storbritanniens dygtigste og mest passionerede håndværkere reparerer finurlige arvestykker og bringer minder tilbage til livet.
Kanalen er normalt ikke tilgængelig i den lille TV Pakke, men det bliver den så nu, på ekstrakanalen, i hele februar måned.
God fornøjelse